LfL

Uddannelser og kurser kører ufortrødent videre

Vi kører fortsat på og er her for jer
COVID-19 pandemien har vendt op og ned på hverdagen hos os alle, men hos DTU Learn for Life har vi allerede tilpasset os den nye virkelighed.
Og vi holder fanen højt.

 

Vi har taget alle nødvendige forholdsregler og følger myndighedernes anvisninger - vores campusser er lukket ned og undervisningslokalerne står tomme. For selvfølgelig er vores medarbejderes og de studerendes helbred af største vigtighed for os, men vi tager også ansvar for deres uddannelse og udvikling.


Derfor har vi digitaliseret arbejdsgange, tænkt kreativt og sikret, at alle vores uddannelser og kurser kører ufortrødent.


Vi gør hvad vi kan for at finde de bedste løsninger til dig, der er tilknyttet et uddannelsesforløb hos DTU Learn for Life, så du ikke skal bekymre dig om dit videre forløb.

 

Sikkerheden er i top

Lock down perioden har medført at brugen af online løsninger og virtuelle mødesteder i disse tider anvendes flittigt.

Derfor har vi hos DTU Learn for Life også taget de fornødne forholdsregler med hensyn til de studerendes og medarbejdernes datasikkerhed.

For de online tjenester, som vi gør brug af, har vi sikret, at der er indgået en aftale om databeskyttelse. Aftalerne indeholder alle de betingelser, som man almindeligvis vil forvente af en europæisk aftale.

På denne måde behøver du ikke at bekymre dig om din datasikkerhed når du anvender online- eller virtuelle løsninger, stillet til rådighed af DTU.

Er du studerende på DTU kan du læse mere om vores online løsninger på Inside, hvor du også kan finde guides til anvendelse.

 


Ring endelig til os på tlf. 4525 4525 eller send os en mail
Vi er altid klar til at tage imod din henvendelse og hjælper dig gerne med de spørgsmål, du måtte have.